Lone Hertz

Lone Hertz er datter af grosserer Kay Bernhard Hertz (1908 - 2001) og hustru Arnolda Nielsine Viola Gress Aistrup (1911 - 1998). Som barn var hun i tre ar balletbarn pa Det Kongelige Teaters balletskole. Sammen med Kirsten Andersen, Bjarne Kitter og Mads Hojgaard var hun datidens filmborn og turnerede ogsa med Solby Scenen. Hun indspillede ogsa grammofonplader med Fisken Osvald, Swingprinsessen og Skovhusets skumle skikkelser. Og hun debuterede pa Det Kongelige Teater i 1949 som Lille Sarah i Indenfor murene. Hun forlod gymnasiet som 17-arig for at starte som Lommer-pige og debuterede i december 1956 pa ABC-Teatret i en revy med Kjeld Petersen og Dirch Passer. Hun havde en lille skonsang og skulle i ovrigt bare ga ud og ind i trusser og se dejlig ud. Det blev til fem ar som Lommerpige pa ABC-Teatret i arene 1956-1961. Det var bade en lykkelig og broget affare, som bl. a. forte til sonnen Steen Stig Lommer som hun fik sammen med teaterdirektor Stig Lommer (19-06-1907 - 28-06-1976). I 1958 fik hun sin karrierens storste fiasko som Polly i Laser og pjalter pa Aveny Teatret, hvor hun siden var ansat fra 1961 til 1965. Hun blev uddannet pa Privatteatrenes elevskole 1960-61. Lone Hertz optradte i Lulus Lysthus i Gilleleje med Volmer-Sorensens Solskinsvise. Sit store gennembrud som skuespiller fik hun i 1964 som Hedvig i Vildanden pa Aalborg Teater. Hun havde siden roller f.eks. som Jane i Udviklinger, Nora i Et dukkehjem pa Folketeatret, Jeanne d'Arc i Larken, Hilde i Bygmester Solness, Rosalinde i Som man behager og kvinden i Arhundredets karlighedseventyr. Hun var ansat ved Det Kongelige Teater 1968-73 samt i 1975 og spillede her bl.a. Ellen i Skarmydsler og Agnes i Fruentimmerskolen. Hun vakte opmarksohed med nogenscener i Vidunderlige kalling i 1975. Pa TV fik hun roller som dramatisk skuespillerinde i Ionescos ”Enetime” og Genets ”Stuepigerne”. Og indenfor cabaretgenren optradte hun pa sin bror Tony Rodian's cabaret. Hendes forste filmroller var som barnestjerne i Hold fingrene fra mor og Vores fjerde far. Hun huskes for rollen som Tine i filmen af samme navn, som gav hende en Bodil. Det var under optagelser til denne, at hun – pa sin 25 ars fodselsdag – fik Clara Pontoppidans fodselsdagslegat for at vare en af de mest talentfulde unge danske skuespillerinder. Desuden havde hun bl.a. tiltelrollen i operettefilmen Frk. Nitouche og rollen som Klara i Sommer i Tyrol. I arene 1962 til 1975 levede hun sammen med skuespilleren Axel Strobye. Sammen fik de datteren Micaëla og sonnen Tomas. Noget af det, der har vendt op og ned pa hendes liv, var, da hun i 1966 blev mor til sin udviklingshammede son Tomas Strobye (20-02-1966). Han udviklede sig aldrig til et normalt fungerende menneske med talesprog og evner for at leve livet som andre normale mennesker. I arene derefter viste hun sig offentligt som en mor, der kampede med liv og sjal for at bedre vilkarene for udviklingsmassigt handicappede og deres familier. I 1981 lavede hun filmen om Tomas, et barn du ikke kan na og hun skrev bogen Sisyfosbreve. Fra 1978 dannede hun par med ingenior, direktor Sven Erik Lindhardt (24-05-1942). I slutningen af 1970erne begyndte hun pa et universitetsstudium og i 1980 valgte hun at forlade rampelyset for sammen med Malene Schwarz at blive direktor for Bristol Teatret indtil 1982 og Aveny Teatret 1982-1984. I 1984 blev hun rektor pa Statens Teaterskole, hvilken stilling hun bestred indtil 1990. Pa Statens Teaterskole fik hun indfort det fjerde uddannelsesar for skuespillere, instruktorer og scenografer. I arene 1988-91 var hun medlem af Teaterradet. Ved 1990ernes begyndelse sagde hun teatret og filmen farvel. I 1993 og 94 indtalte hun Det Nye Testamente for Det Danske Bibelselskab og Danmarks Radio. Og hun begyndte at tage ud i forsamlingshuse, menighedshuse, kirkesale og biblioteker, hvor hun holdt foredrag og bibeloplasninger. I 1965 blev hun karet som Arhus Studenternes Areskunstner og allerede for hun fyldte 30, var hun blevet belonnet med bade Teaterpokalen i 1965 og Henkel-Prisen i 1967. Udover Bodil-prisen for hovedrollen i Tine fik hun en Bodil i 1967 for hovedrollen i Utro samt en Bodil som instruktor for sin dokumentarfilm Tomas - et barn du ikke kan na. Hun er soster til skuespillerinden Helle Hertz og kabaret-kunstneren Tony Rodian.